Dette er en blog om kunsten, dens mange udtryksformer og om de steder, hvor du kan nyde kunsten – hvad enten det er på nogle af de mange danske kunstmuseer, på et galleri, en pop-up event i sommerlandet eller måske på et koncertsted.

Bag bloggen ligger en passion: Vi elsker kunsten og dens mange former, og vi vil gerne være med til at formidle vores viden om kunsten og glæden ved at opleve den til jer, som læser disse indlæg her på vores blog. Vi håber, at du kan blive inspireret til selv at tage på tur rundt til museer og gallerier.

Kunsten er for alle

Vi skriver vores indlæg her på bloggen ud fra den opfattelse, at kunsten er for alle mennesker. Kunsten er også for de mennesker, der siger, at de ikke bryder sig om kunst – vi kender nemlig ingen mennesker, der ikke på en eller anden måde nyder kunst. Er der for eksempel nogle, der ikke nyder musik under en eller anden form? Hvad enten man er til dansktop, rock eller jazz eller klassisk musik, så er musik en del af de fleste menneskers liv!

Vi har også stort fokus på maleriet, som er en af menneskets ældste former at udtrykke sig kunstnerisk på. Det er i vores øjne fascinerende, at vi i dag bruger maleri og tegnekunst som udtryksform – nøjagtig som vores forfædre, urtidens mennesker, gjorde det.

At nyde kunst er en måde at søge ny inspiration på, hente livsvisdom fra andre og opdage nye måder at fortolke tilværelsen på. Læs bloggen her og bliv inspireret!