Danske magasiner om kunst

Hvert land har sine magasiner, som handler om kunst, og Danmark er ingen undtagelse. Selv om vi er et lille land med en begrænset kunstscene, så er der alligevel interesse for kunst blandt rigtig mange danskere, og de vil selvfølgelig gerne have et magasin, de kan læse om kunst i.

Hvad rører der sig på kunstscenen? Hvad er de internationale trends, og hvordan forholder danske kunstnere sig til det? Det er noget af det, man kan læse om i tre af de mest udbredte magasiner om kunst herhjemme: Kunstavisen, Magasinet Kunst og Kunsten.nu. På tryk og på internettet giver de deres bud på udviklingen inden for kunstens verden.

Kunsten.nu

Kunsten.nu udkommer udelukkende på internettet og har således ikke nogen trykt udgave. Fokus er på billedkunsten, og med omkring 40.000 unikke brugere hver måned, må man sige, at magasinet Kunsten.nu har en god udbredelse i det publikum, der herhjemme er særligt interesseret i billedkunst.

Magasinet står også for en række forskellige events, som afvikles hvert år, blandt andet Art Week, som er gennemført i såvel Århus som København.

Kunstavisen kommer i en trykt udgave, og denne avis om kunst har været på banen i mange år og har dermed bevist sin levedygtighed. Den første udgave udkom i 1981, og bladet udkommer hver måned, så udgiverne har med den løbende udgivelse af Kunstavisen virkelig formået at gøre en indsats for den danske kunstscene.

Magasinet Kunst udkommer med seks årlige udgaver og betragtes af mange som det bedste og mest dybdeborende danske magasin om kunst. Bladet er udkommet i knap 30 år, nemlig siden 1992, og det har de sidste par år fået et gevaldigt løft med hensyn til udstyr og layout, så det er på internationalt niveau.

Har man ikke råd til eller mod på at investere i nogle af de store internationale kunstmagasiner, er der således også gode muligheder på dansk grund.